Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Patron Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toppen af Dunderklint med det udstrakte Landskab
liggende nedenfor saa stolt og skønt, at de fik
Taarer i Øjnene over dets Skønhed — da følte
Julius sit Hjerte banke voldsomt, Ordene stormede
frem over hans Læber, og han talte om sit elskede
Land.
„Ak, Vermland,“ sagde han, „Du skønne, du
herlige Land! Ofte, naar jeg har set dig foran mig
paa et Kort, har jeg tænkt paa, hvad du egentlig
forestillede, men nu forstaar jeg, hvad du er. Du
er en gammel from Eremit, som sidder stille og
drømmer, med Benene overkors og Hænderne hvilende
i Skødet. Du har en spids Hætte trukket ned over
dine halvt lukkede Øjne. Du er en Grubler, en
hellig Drømmer, og du er saare skøn. Store Skove
er din Kjortel. Lange Baand af blaat Vand og
lige Rækker af blaa Bjerge bræmme den. Du er
saa naturlig, at den fremmede ikke ser, hvor skøn
du er. Du er fattig, som de fromme hige efter at
være. Du sidder stille, mens Venerns Bølger beskylle
dine Fødder og dine korslagte Ben. Til venstre
har du dine Malmlejer og Gruber. Der er dit
bankende Hjerte. Mod Nord har du Ensomhedens,
Hemmelighedsfuldhedens mørke skønne Egne. Der
er dit drømmende Hoved.
„Naar jeg ser dig, du gamle alvorlige Kæmpe,
fyldes mit Øje af Taarer. Du er streng i
din Skønhed, du er Andagt, Fattigdom, Forsagelse,
og dog ser jeg midt i din Strenghed Mildhedens
blide Træk. Jeg ser dig og tilbeder. Ser jeg blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
