Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Patron Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høvognen, vidste de unge Piger knap, hvor Patron
Julius havde kørt dem hen, før de standsede foran
Trappen paa Ekeby.
„Nu skal vi herind og have os en Svingom,
Smaapiger,“ sagde Patron Julius.
Hvad sagde Kavallererne, da de saa Patron
Julius komme anstigende med en vissen Krans om
Hatten og Vognen fuld af unge Piger?
„Tænkte vi ikke nok, at de unge Piger havde
trukket af med ham,“ sagde de, „ellers havde vi
haft ham tilbage for flere Timer siden.“ Thi
Kavallererne huskede godt, at det var akkurat den syttende
Gang, Patron Julius havde gjort Forsøg paa at
forlade Ekeby, regelmæssig en Gang hvert Aar. Nu
havde Patron Julius allerede glemt baade dette
Forsøg og alle de andre. Hans Samvittighed sov paa
ny sin etaarige Søvn.
Han var en mageløs Mand, Patron Julius.
Han var let i Dansen, munter ved Spillebordet. Pen,
Pensel og Violinbue faldt ham lige let i Haanden.
Han havde et letbevægeligt Hjerte, skønne Ord paa
Tungen, Munden fuld af Viser. Men hvad havde
alt dette gavnet ham, om han ikke havde haft en
Samvittighed, som blot lod høre fra sig een Gang
om Aaret, ligesom disse Døgnfluer, der hæve sig
fra det mørke Dyb og sprede Vingerne for at leve
blot nogle Timer i Dagslys og Solskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
