Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lerhelgenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyer blev Herre over Sommerhimlen. De fyldte
hele den blaa Hvælving. De naaede Solen og
skjulte den.
„O, hvor skønt,“ tænkte da den fromme
Kunstner, „om de længselsfulde Aander kunde stige op
paa disse taarnhøje Bjerge og bæres af dem som
paa et gyngende Skib højere og højere op!“
Og paa een Gang forstod han, at Sommerdagens
hvide Skyer var de Fartøjer, paa hvilke de saliges
Sjæle drog bort.
Han saa dem deroppe, Der stod de paa de
glidende Masser med Liljer i Haanden og
Guldkroner paa Hovedet. Luften genlød af deres Sang.
Engle svang sig ned paa brede, stærke Vinger for
at møde dem. O, hvilken Mængde salige! Alt
eftersom Skyerne bredte sig ud, blev flere og flere
synlige. De hvilede paa Skysengene som hvide
Aakander paa en Indsø. De smykkede dem, som
Liljerne smykke Marken. Hvilken jublende Fart mod
det høje. Sky rullede op bag Sky; og alle var de
fyldte med himmelske Hærskarer i Rustninger af
Sølv, af udødelige Sangere i purpurbræmmede
Kapper.
Denne Konstner havde senere malet Loftet i
Svartsjø Kirke. Der havde han villet gengive
Sommerdagens drivende Skyer, som førte de salige ind
i Himlens Herlighed. Den Haand, som havde ført
Penslen, havde været kraftig, men ogsaa noget stiv,
saa at Skyerne mere var kommen til at ligne de
krusede Lokker i en Allongeparyk end voksende
Bjerge af blød Taage. Og saadan som de hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
