Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lerhelgenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde formet sig for Malerens Fantasi, havde han
ikke været i Stand til at gengive dem, men han
havde klædt dem paa Menneskevis i lange røde
Kapper og stive Bispehuer eller i sorte Kaftaner
med stive Pibekraver. Han havde givet dem store
Hoveder og smaa Legemer, og han havde forsynet
dem med Lommetørklæder og Bønnebøger. Latinske
Sentenser hang dem ud af Munden, og for dem,
som han holdt for de ypperste, havde han anbragt
solide Træstole paa Skyernes Kamme, saa at de i
en bekvem siddende Stilling kunde føres ind i
Evigheden.
Men Gud og Hvermand vidste jo, at Aander
og Engle aldrig havde vist sig for den stakkels
Kunstner, og derfor undrede man sig ikke meget
over, at han ikke havde kunnet gøre dem saa
overjordisk skønne. Mangen en havde dog vist fundet
den gode Mesters Maleri overmaade skønt, og det
havde vakt mangen hellig Stemning. Det kunde
nok have fortjent at ses ogsaa af vore Øjne.
Men i Kavalleraaret lod Grev Dohna hele
Kirken male hvid. Da blev Loftsmaleriet ødelagt.
Ligeledes blev alle Lerhelgenerne tilintetgjorte.
Aa, de Lerhelgener!
Det havde været bedre for mig, om
menneskelig Nød kunde volde mig saa megen Sorg som den,
jeg har følt over deres Undergang — om Menneskers
Grusomhed mod Mennesker kunde fylde mig med en
Bitterhed som den, jeg har følt for deres Skyld.
Men tænk blot, der var en St. Olaf med Krone
om Hjelmen, Økse i Haanden og en overvunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
