Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lerhelgenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nægter ham Brød. Jeg har hadet ham, som en
fattig Fisker hader en uvidende Dreng, der har
ødelagt hans Net og hugget Hul i hans Baad. Hvor
hungrede og tørstede jeg ikke under de lange
Gudstjenester! Og han havde taget det Brød bort, som
min Aand skulde have levet af. Hvor længtes jeg
ikke ud i Uendeligheden, op til Himlen? Og han
havde ødelagt mit Fartøj og sønderrevet det Net,
hvormed jeg skulde have fanget hellige Syner.
I de voksnes Verden er der ikke Plads til et
rigtigt Had. Hvor skulde jeg nu kunne hade et
saa ynkeligt Væsen som denne Grev Dohna eller en
vanvittig som Sintram eller en udlevet Verdensdame
som Grevinde Märta! Men da jeg var Barn — ja,
da var det en Lykke for dem, at de var døde for
længe siden.
Præsten stod maaske oppe paa Prædikestolen
og talte om Fred og Forsonlighed, men hans Ord
kunde aldrig høres ned til vor Plads i Kirken. Aa,
havde jeg blot haft dem der, de gamle Lerhelgener,
de skulde nok have prædiket for mig, saa jeg kunde
baade høre og forstaa.
Men nu sad jeg som oftest og tænkte paa,
hvorledes det gik til, da de blev røvede og ødelagte.
Da Grev Dohna havde ladet sit Ægteskab
erklære for ugyldigt i Stedet for at opsøge sin Hustru
og lade det stadfæste, havde dette vakt Harme hos
alle; thi man vidste, at hans Hustru kun havde
forladt hans Hjem for ikke at blive pint til Døde. Det
lod nu til, at han vilde genvinde Guds Naade og
Menneskenes Agtelse ved en god Gerning, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
