Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lerhelgenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod han Svartsjö Kirke istandsætte. Han lod hele
Kirken male hvid og lod Loftsmaleriet ødelægge.
Han selv og hans Karle bar Billederne ned i en
Baad og sænkede dem i Løfvens Dyb.
Hvor turde han dog vove at lægge Haand paa
disse Herrens vældige?
At dog denne Udaad fik Lov at ske! Den
Haand, som havde afhugget Holofernes’s Hoved,
førte den da ikke mere Sværdet? Havde Dronningen
af Saba glemt al den hemmelige Visdom, der saarer
farligere end en forgiftet Pil? Sankt Olaf, du gamle
Viking, Sankt Jørgen, du gamle Dragedræber, lever
Rygtet om eders Bedrifter da ikke mere, er
Miraklernes Glorie blegnet? Men det hang vel saadan
sammen, at Helgenerne ikke vilde bruge Vold mod
Voldsmændene. Eftersom Svartsjø Bønder dog ikke
længer vilde spendere Farve paa deres Kjoler og
Forgyldning paa deres Kroner, saa fandt de sig i,
at Grev Dohna bar dem ud og sænkede dem ned i
Løfvens bundløse Dyb. De vilde ikke længer staa
der og skæmme Guds Hus. De Stakler, de tænkte
vel paa den Tid, da de dyrkedes med Bønner og
Knæfald!
Jeg sad og tænkte paa denne Baad med dens
Ladning af Helgener, som gled hen over Løfvens
blanke Flade en stille Aften i August. Karlen,
der roede, tog langsomme Aaretag og kastede sky
Blikke til de sælsomme Passagerer, som laa i
Forog Agterenden; men Grev Dohna, som ogsaa var
med, var ikke bange. Han tog dem, en efter en,
med højstegne Hænder og kastede dem i Vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
