Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørte tale om Tyveriet. Paa Landevejen havde han
fundet et grimt gammelt Spænde, som han havde
taget med hjem og foræret sine Børn. Men dette
Spænde var af Guld og hørte med til Tyvekosterne;
det blev hans Ulykke. Men det havde egentlig
altsammen været Sintrams Skyld. Den onde
Brugspatron havde spillet Angiver og afgivet den
Vidneforklaring, der fældede ham. Det lod til, at det
havde været nødvendigt for ham at skaffe Kaptajn
Lennart af Vejen; thi kort efter blev der indledet
en Retssag imod ham selv, fordi det var blevet
opdaget, at han havde solgt Krudt til Nordmændene
under Krigen 1814. Folk troede, at han havde
været bange for det Vidnesbyrd, Kaptajn Lennart
kunde have afgivet imod ham. Nu blev han
frikendt af Mangel paa Bevis.
Gæstgiverkonen kunde ikke se sig mæt paa
Manden. Hans Haar var blevet graat, og hans Ryg
var bøjet; han havde sikkert haft det ondt. Men
sit venlige Ansigt og sit gode Humør havde han
endnu. Han var endnu den samme Kaptajn
Lennart, som havde ført hende til Alteret, da hun stod
Brud, og danset ved hendes Bryllup. Han blev
saamænd nok endnu staaende at snakke med
ethvert Menneske, han mødte paa Vejen, og kastede
en Skilling til ethvert Barn; han vilde endnu sige
til enhver rynket Kælling, at hun blev yngre og
smukkere Dag for Dag, og han kunde godt en
Gang endnu stille sig op paa en Tønde og spille
Violin for dem, der dansede omkring Majstangen.
Aa, Herregud ja!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
