Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Naa, Mor Karin,“ begyndte han, „tør hun
ikke se paa mig?“
Han var egentlig gaaet derind for at høre,
hvordan de havde det i hans Hjem, og om de
ventede ham. De kunde jo nok tænke, at han
havde aftjent sin Straf omtrent ved denne Tid.
Gæstgiverkonen fortalte ham lutter godt Nyt.
Hans Hustru havde været saa dygtig som en Mand.
Hun havde forpagtet Embedsgaarden af dens ny
Indehaver, og alt var lykkedes godt for hende.
Børnene var saa raske, at det var en Fornøjelse at
se paa dem. Og naturligvis ventede de ham.
Kaptajnens Frue var en streng Kone, som aldrig talte
om, hvad hun tænke, men det vidste da
Gæstgiverkonen, at ingen havde faaet Lov at spise med
Kaptajn Lennarts Ske eller sidde i hans Stol, medens
han var borte. Nu i Foraaret var der ikke gaaet
nogen Dag, uden at hun var kommen gaaende op
til Stenen øverst oppe paa Broby Bakker og havde
set ned ad Vejen, om han ikke skulde komme. Og
nye Klæder havde hun rede til ham, hjemmevævede
Klæder, som hun selv havde gjort det meste af
Arbejdet paa. Se, paa alt det kunde man forstaa, at
han var ventet, selv om hun ingenting sagde.
„De tror det da ikke?“ sagde Kaptajn Lennart.
„Nej, Kaptajn,“ svarede Bondekonen; „der er
ingen, der tror det.“
Da blev Kaptajn Lennart ikke længer inde i
Stuen, da vilde han hjem.
Udenfor traf han nu tilfældigvis gode, gamle
Venner. Kavallererne paa Ekeby var netop komne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
