Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Gæstgivergaarden. Sintram havde indbudt dem
til at komme derhen og fejre hans Fødselsdag. Og
Kavallererne betænkte sig ikke et Øjeblik paa at
trykke Straffefangens Haand og byde ham velkommen
hjem. Det gjorde Sintram ogsaa.
„Kære Lennart,“ sagde han. „Vær du vis paa,
at Gud har haft sin Mening med det.“
„Din Kæltring“ raabte Kaptajn Lennart. „Tror
du ikke, jeg ved, at det ikke var Vorherre, som
frelste dig fra Blokken?“
De andre lo. Men Sintram blev ikke det mindste
vred. Han havde slet ikke noget imod, at man gjorde
Hentydning til, at han stod i Pagt med den Onde.
Ja, saa fik de da Kaptajn Lennart med sig
ind igen for at tømme et Velkomstbæger med ham;
bagefter kunde han straks gaa videre. Men det
gik ham ilde. Han havde ikke drukket saadanne
lumske Sager i fem Aar. Han havde maaske ikke
spist noget hele Dagen, og han var udmattet af sin
lange Vandring. Følgelig blev han fortumlet i
Hovedet af et Par Glas.
Da Kavallererne havde faaet ham saa vidt, at
han ikke mere rigtig vidste, hvad han gjorde, tvang
de det ene Glas i ham efter det andet. De mente
ikke noget ondt med det; det var lutter Velvilje imod
ham, som ikke havde smagt noget godt i fem Aar.
Ellers var han den mest ædruelige Mand, man
kunde tænke sig. Man kan jo ogsaa nok forstaa, at han
ikke havde i Sinde at drikke sig fuld; han skulde jo
hjem til Kone og Børn. Men i Stedet for blev han
liggende paa Bænken i Krostuen og faldt i Søvn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
