Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var Beerencreutz, som svarede:
„Vi er her med din Mand.“
De skubbede Kaptajn Lennart frem, og hun
saa ham komme ravende hen imod sig, fuld, med
et Forbryderansigt. Og bag ham saa hun hele denne
Skare af berusede, ravende Mænd.
Hun gik et Skridt tilbage, han gik efter med
udbredte Arme. „Du gik som en Tyv,“ udbrød
hun, „og du kommer hjem som en Landstryger!“
Derefter vilde hun gaa ind.
Han forstod det ikke. Han vilde følge hende;
da gav hun ham et Stød for Brystet. „Tror du,
jeg har i Sinde at tage imod saadan en som dig til
Herre over mit Hus og mine Børn?“
Døren fløj i, og Slaaen blev skudt for. Kaptajn
Lennart styrtede hen til Døren og gav sig til at
ruske i den.
Da kunde Kavallererne ikke lade være at le.
Han havde været saa sikker paa sin Kone, og nu
vilde hun ikke vide noget af ham. Det var
grinagtigt, syntes de.
Da Kaptajn Lennart hørte, at de lo, for han
efter dem og vilde slaa dem. De løb deres Vej og
sprang op i Vognene. Han efter, men i sin Iver
snublede han over en Sten og faldt. Han kom op
igen men forfulgte dem ikke videre. Der var en
Tanke, der slog ham i hans Forvirring. I denne
Verden sker intet uden Guds Vilje, intet.
„Hvor vil du føre mig hen?“ spurgte han.
„Jeg er en Fjer, som drives afsted for dit
Aandepust. Jeg er din Kastebold. Hvor vil du føre mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
