- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 2 /
125

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hen? Hvorfor stænger du Døren til mit Hjem for
mig?“

Han vandrede bort fra sit Hjem i den Tro, at
dette var Guds Vilje.

Da Solen stod op, stod han oppe paa Broby
Bakker og saa ud over Dalen. Ak, Dalens stakkels
Befolkning vidste den Gang ikke, at deres
Redningsmand var nær. Der var ingen fattig eller bedrøvet,
som havde bundet Kranse af Tyttebærkviste og
hængt over Døren til sin Hytte. Der var ikke lagt
Blade af duftende Lavendler og Markblomster paa
de Tærskler, han snart skulde betræde. Mødrene
tog ikke deres Børn paa Armen for at de skulde se
ham, naar han kom. Hytternes Indre stod ikke
pudset og pyntet med den sorte Skorsten skjult af
duftende Enebær. Mændene arbejdede ikke med
rastløs Iver paa Markerne, saa hans Blik kunde
frydes ved veldyrkede Agre og godt gravede Grøfter.

Ak, derfra hvor han stod, saa hans bekymrede
Blik, hvordan Tørken havde hærget Egnen, hvor
forbrændt Afgrøden var, og hvordan Befolkningen
næppe syntes at bryde sig om at berede Jorden til
det ny Aars Sæd. Han saa op mod de blaa
Bjerge, og Morgenens klare Sol viste ham de brune
forbrændte Pletter, hvor Skovbranden havde raset.
Han saa paa Birkene ved Vejkanten; de var næsten
gaaet ud af Tørke. Han kunde forstaa paa mange
smaa Tegn, paa Lugten af Mask, naar han gik
forbi en Gaard, paa Gærderne, der var faldne
omkuld, paa den ringe Mængde Brænde, der var
hugget og kørt hjem, at Folk ikke passede deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free