Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er hans Agre, Stormen hans Hest. Store Himle
skælve under hans Fodtrins Vægt. Og du stiller dig
overfor ham og siger: „Jeg har kørt i lige Furer,
jeg har saaet Rug, jeg har hugget Skov.“ Vil du
rose dig overfor ham og maale dig med ham? Du
ved ikke, hvor mægtig den Herre er, til hvis Rige
du drager.“
Den gamle spiler Øjnene op, hans Ansigt
fortrækker sig af Angst, og hans Rallen bliver stærkere.
„Træd ikke frem for din Gud med store Ord!“
vedbliver Vandringsmanden. „De mægtige paa
Jorden er som tærsket Halm i hans Lade. Hans
Dagværk er at bygge Sole. Han har gravet Havene og
rejst Bjergene; han har klædt Jorden med Urter.
Han er en Arbejder uden Lige; du kan ikke maale
dig med ham. Bøj dig for ham, du flygtende
Menneskesjæl. Kast dig i Støvet for din Herre og
din Gud. Guds Storm farer hen over dig. Guds Vrede
er over dig som den hærgende Lynild. Bøj dig!
Grib fat som et Barn i Fligen af hans Kappe og
bed om Beskyttelse. Lig dybt i Støvet og bed om
Naade. Ydmyg dig for din Skaber, du
Menneskesjæl!“
Den syges Øjne staar vidt aabne, hans Hænder
folder sig, men det lyser op i hans Ansigt, og den
rallende Lyd stanser.
„Menneskesjæl, flygtende Menneskesjæl,“
udbryder Manden. „Saa vist som du nu i din sidste
Stund har lagt dig ydmygt ned for din Gud, saa
vist vil han tage dig som et Barn paa sine Arme
og bære dig ind til Himlens Herlighed.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
