Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aa, Herre Gud! Han har ikke drevet paa Hesten i
Bakkerne, han har ikke ladet Køerne sulte om
Vinteren.“
Men ganske ubemærket er en fattig Mand
kommen ind ad Døren for at bede om et Maaltid Mad.
Ogsaa han hører den døendes Ord, som han staar
der tavs nede ved Døren.
Og den syge begynder igen: „Jeg har ryddet
Skov, jeg har udtørret Eng. Jeg har kørt Ploven i
lige Furer. Jeg har bygget Laden tre Gange større,
til tre Gange mere Sæd end i mine Fædres Tid.
Jeg har ladet gøre tre Sølvbægre af blanke Specier,
min Fader lod kun gøre eet.“
Den døendes Ord trænger ned til den lyttende
ved Døren. Han hører ham vidne om sig selv, som
om han stod for Guds Trone. Han hører
Tjenestefolkene og Børnene gentage bekræftende: „Han kørte
Ploven i lige Furer, det gjorde han.“
„Gud vil nok give mig en god Plads i sit
Himmerig,“ siger den gamle.
„Vorherre vil nok tage godt imod Husbonden,“
siger Tjenestefolkene.
Manden ved Døren hører Ordene, og
Forfærdelse griber ham, der i fem lange Aar har været
Guds Kastebold, en Fjer, som bevæges af hans
Aandepust. Han gaar hen til den syge og tager
hans Haand.
„Min Ven, min Ven,“ siger han, og hans
Stemme skælver af Bevægelse. „Har du betænkt, hvem
den Herre er, for hvis Aasyn du snart skal træde
frem? Han er en stor Gud, en vældig Gud. Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
