Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham. Han blev da Guds Sendebud, som kom
med Hjælp til de Fattige. Nøden var stor paa den
Tid, og der var megen Elendighed, som Klogskab
og Godhed kunde hjælpe paa, bedre end Guld og
Magt vilde have været i Stand til.
Kaptajn Lennart kom en Dag op til de fattige
Bønder, der boede i Egnen omkring Gurlita Klint.
Blandt dem var Nøden stor; de havde ikke flere
Kartofler, og de kunde ikke saa Rug paa de
afbrændte Marker, for de havde ikke Sædekorn.
Da tog Kaptajn Lennart en lille Baad og roede
skraas over Søen til Fors og bad Sintram give dem
Rug og Kartofler. Sintram tog godt imod ham:
han tog ham med op paa de store, velforsynede
Kornlofter og ned i Kældere, hvor der endnu var
Kartofler fra det foregaaende Aars Høst, og lod
ham fylde alle de Sække og Poser, han havde
med sig.
Men da Sintram saa den lille Baad, fandt han,
at den var for lille til saa stort et Læs. Den onde Mand
lod Sækkene bære ned i en af sine store Baade og
lod sin Karl, stærke Måns, ro den over Søen.
Kaptajn Lennart havde ikke andet end den tomme
Baad at passe.
Stærke Måns sejlede ham dog agterud, for han
var en Mester i at ro og umaadelig stærk. Kaptajn
Lennart sidder ogsaa og drømmer, medens han
glider hen over den smukke Sø; han tænker paa de
smaa Sædekorns underlige Skæbne. Nu skal de
kastes ud paa den sorte Jord, der er fuld af Aske,
midt imellem Stene og Træstubbe, men de vil nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
