Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gro og slaa Rod i Vildmarken. Han tænker paa de
bløde, lysegrønne Straa, som vil bedække Jorden, og
han bøjer sig i Tankerne ned og stryger Haanden
kærtegnende over dem. Og saa tænker han paa,
hvordan Efteraar og Vinter vil gaa hen over disse
svage smaa Stakler, som er komne saa sent op af
Jorden, og hvordan de dog vil være friske og modige,
naar Foraaret kommer, og de skal til at vokse for
Alvor. Saa glæder hans gamle Soldaterhjerte
sig ved Tanken om de stive Straa, som vil staa
ranke og flere Alen høje med spidse Aks i Toppen.
Arrene vil vifte med deres smaa Fjerbuske,
Støvdragernes Krudt vil ryge helt op til Trætoppene, og
saa, under synlig Kamp og Angst, vil Aksene
mættes med blød, sød Kærne. Og siden, naar Leen
kommer, og Straaene falder, og naar Plejlen gaar
buldrende hen over dem, naar Møllen maler
Kærnerne til Mel, og Melet bages til Brød, hvor megen
Sult bliver da ikke mættet af Sædekornene i Baaden
foran ham.
Sintrams Karl lagde til ved Gurlitabøndernes
Landingsplads, og mange sultne Mennesker kom ned
til Baaden. Da sagde Karlen, som hans Husbond
havde befalet ham:
„Brugspatronen sender jer her Malt og Korn.
Han har hørt, at I mangler Brændevin.“
Da blev Menneskene som gale; de styrtede ned
til Baaden og sprang ud i Vandet for at bemægtige
sig Poser og Sække. Men dette havde sandelig ikke
været Kaptajn Lennarts Mening. Han var nu ogsaa
ved Land, og han blev vred, da han saa Bøndernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
