Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkegaarden - Gamle Viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i indviet Jord, han maa dog glæde sig ved, at ikke
alle forkaste ham.
Venner, Menneskebørn, naar jeg dør, kommer
jeg vel nok til at hvile midt paa Kirkegaarden,
i mine Fædres Grav. Jeg har vel ikke røvet mine
Kære deres Livsophold, heller ikke løftet Haanden
mod mit eget Liv, men sikkerlig har jeg ikke
vundet en saadan Kærlighed, sikkerlig vil ingen gøre
saa meget for mig, som Kavallererne for denne
Forbryder. Der kommer visselig ingen om Aftenen,
naar Solen gaar ned, og naar der bliver trist og
ensomt i de dødes Have, for at sætte de brogede
Kort mellem mine knoklede Fingre.
Der kommer ikke engang nogen, hvad jeg
hellere saa, — thi Kortene lokke mig kun lidet —
med Violin og Bue til Graven, for at min Aand,
som vanker om blandt det smuldrende Støv, kunde
vugges paa Tonernes Strøm som en Svane paa
blinkende Bølger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
