Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gamle Viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men den broderede Trøje, den har du dog faaet
Raad til at skaffe dig.“
„Paa Kredit, Farbroder!“
„Og Hesten, du sidder paa, den er mange
Penge værd, min kønne Junker. Hvor har du
den fra?“
„Hesten er laant, Farbroder.“
Det kunde den store Brugspatron ikke staa for.
„Gud velsigne dig, min Dreng,“ sagde han, „du
kan nok trænge til en Kone, som har noget. Kan
du faa Marianne, saa tag hende.“
Paa den Maner var alt klappet og klart imellem
dem, inden Baronen engang var kommen af Hesten.
Men Melchior Sinclaire vidste nok, hvad han gjorde,
thi Baron Adrian var en flink Fyr.
Derefter var Frieren kommen ind til Marianne
og var straks buset ud med sit Ærinde.
„Aa, Marianne, kære Marianne, jeg har allerede
talt med din Fader. Jeg vilde saa gerne have dig
til Kone. Sig, at du vil, Marianne!“
Hun havde lokket Sandheden ud af ham. Den
gamle Baron, hans Fader, havde igen gaaet hen og
ladt sig narre til at købe nogle tomme Gruber. Den
gamle Baron havde købt Gruber hele sit Liv, og
der havde aldrig været noget i dem. Hans Moder
var bekymret, selv var han kommen i Gæld, og nu
friede han til hende for derved at redde sit
Fædrenehjem og sin Husartrøje. Hans Hjem var Hedeby
Sæteri; det laa paa den anden Side af Søen, næsten
lige overfor Bjørne. Hun kendte ham godt, de var
jævnaldrende og Barndomslegekamrater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
