Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døden, Befrieren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men Kaptajnens Hustru tav og blegnede, thi dette
hvide Lys med den klare Flamme plejede at vise sig,
naar nogen i hendes Slægt skulde forløses af Døden,
Befrieren.
Kort efter, en Dag i den straalende August
Maaned, kom Ferdinand hjem fra Landmaalertjeneste
i de nordlige Skove. Han kom bleg og syg, med
en uhelbredelig Sygdom i Lungerne, og saa snart
Fruen saa ham, vidste hun, at hendes Søn skulde dø.
Saa skulde han da gaa bort, denne gode Søn,
som aldrig havde gjort sine Forældre den mindste
Sorg. Den unge skulde forlade Jordens Lyst og
Glæde og sin skønne, elskede Brud, som ventede
ham, og de rige Gaarde, de drønende
Hammerværker, som skulde have været hans.
Endelig, da min blege Ven havde tøvet et
Maaneskifte, tog han Mod til sig og gik en Nat op
til Vaaningshuset. Han vidste, at de der oppe mødte
Sulten og Nøden med glade Ansigter, hvorfor skulde
de da ikke modtage ham med Glæde?
Han gik sagte op ad Grusgangen og kastede
en mørk Skygge over Græsplænen, hvor Dugdraaberne
glimtede i Maanestraalerne. Han kom ikke som en
glad Høstkarl med Blomster i Hatten og Armen om
sin Piges Liv. Han gik bøjet som en udtæret
Stakkel og holdt Leen skjult i Kappens Folder,
medens Ugler og Flagermus flagrede omkring ham.
Den Nat hørte Fruen, som laa vaagen, at det
bankede paa Vinduet, og hun rejste sig op i Sengen
og spurgte: „Hvem er det, der banker?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
