Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livets Kredsløb? Er ikke Vejens hvirvlende Støv en
Gang blevet kærtegnet som blødt Haar, blevet elsket
som gode, hjælpsomme Hænder? Har ikke Vandet
i Hjulsporet fordum strømmet som Blod gennem
bankende Hjerter?
Livets Aand bor endnu i de døde Ting. Hvad
hører den, mens den slumrer i drømmeløs Søvn?
Guds Stemme hører den — lægger den ogsaa Mærke
til Menneskers?
I Børn af sene Tider, har I ikke set det? Naar
Ufred og Had hersker paa Jorden, maa ogsaa de
døde Ting lide mangfoldig. Da bliver Bølgen vild
og rovgerrig som en Stimand, da bliver Marken karrig
som en Gnier. Men ve den, for hvis Skyld Skoven
sukker og Bjergene græder.
Det var et mærkeligt Aar, da Kavallererne
regerede. Det ser ud for mig, som om det var
Menneskenes Uro, der forstyrrede de døde Tings Ro.
Hvorledes skal jeg skildre den Smitte, som da
bredte sig over Landet? Skulde man ikke tro, at
Kavallererne var Egnens Guder, og at alt blev
besjælet af deres Aand? Æventyrenes, Sorgløshedens,
Vildskabens Aand.
Kunde man fortælle alt, hvad der hint Aar
tildrog sig blandt de Mennesker, der boede ved
Løfvens Bred, da vilde Verden undre sig. Thi da
vaagnede gammel Kærlighed, men ogsaa gammelt
Had, da tændtes nyt. Da flammede alle op i Begær
efter Livets Skønhed: Dans og Leg, Spil og Drik
greb de efter. Da aabenbaredes alt det, som
gemmer sig inderst i Sjælen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
