Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stand til at rive en tom Lade med sig, de rettede
nu deres Angreb mod hele Gaarde og skyllede dem
bort. Aldrig havde man hørt, at Lynilden havde
gjort saa megen Skade allerede før St. Hans — efter
St. Hansdag mærkede man ikke mere til den. Da
kom Tørken.
Saa længe man havde de lange Dage, kom der
ingen Regn. Lige fra midt i Juni til Begyndelsen
af September laa Løfsjø Herred badet i uafbrudt
Solskin.
Regnen vilde ikke falde, Jorden vilde ikke give
Næring, Vinden vilde ikke blæse. Solskin alene
strømmede ned over Jorden. Aa, det skønne
Solskin, det livsbringende Solskin, hvordan skal jeg
kunne fortælle om dets onde Værk? Solskinnet ligner
Kærligheden: hvem kender ikke de Misgerninger, den
har begaaet, og hvem kan lade være at tilgive den?
Solskinnet ligner Gösta Berling — det glæder alle
Mennesker, derfor tier alle med det onde, det har
gjort.
En saadan Tørke efter St. Hansdag vilde
sagtens ikke være saa uheldsvanger i andre Egne som
i Vermland. Men der var Foraaret kommet sent.
Græsset var ikke ret langt fremme og naaede ikke
at blive højt; Rugen manglede Næring, netop da den
skulde til at blomstre og sætte Kærne; Vaarsæden,
hvoraf man bagte det meste Brød da for Tiden,
bar tynde smaa Aks paa Straa af et Kvarters Højde;
de sent saaede Roer kunde slet ikke gro, ikke
engang Kartoflerne var i Stand til at suge Næring
af denne forstenede Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
