Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilintetgørelse. Een Herre og Mester havde de til
bage. En Herre, som de elskede, det var
Brændevinen. Thi dette var i de tunge Aar, da man endnu
ikke saa nogen Redning eller noget Haab for
Bønderne, da man begyndte at tro, at Brændevinen
vilde ødelægge dem og bringe dem til at uddø fra
Jorden.
Men Uroen indskrænkede sig ikke til
Menneskene. Den spredte sig til alt levende. Aldrig
havde Ulv og Bjørn hærget værre, aldrig havde Ræv
og Ugle tudet uhyggeligere eller røvet frækkere,
aldrig var Faarene oftere gaaet vild i Skoven, aldrig
havde saa megen Sygdom raset blandt det kostbare
Kvæg.
Den, som vil se Tingenes Sammenhæng, maa
drage bort fra Byerne og bo i en ensom Hytte i
Skovbrynet. Han maa passe Kulmilen Natten
igennem eller leve ude paa de lange Søer Dag og Nat
en lys Sommermaaned, mens Tømmerflaaden
langsomt driver ned til Venern; da vil han lære at lægge
Mærke til alle Tegn i Naturen og forstaa, hvordan
de døde Ting er afhængige af de levende. Han
vil se, at naar der er Uro paa Jorden, forstyrres de
døde Tings Fred. Det ved Bonden. Det er i
saadanne Tider, Huldren slukker Milen, og Havfruen
slaar Baaden i Stykker, at Nøkken sender Sygdom og
Nissen lader Koen sulte ihjel. Og saadan var det
dette Aar. Aldrig havde Vaarflommen hærget saa
slemt. Ekeby Mølle og Smedje var ikke dens
eneste Offer. Smaa Elve, som forhen, naar Foraaret
havde givet dem Kræfter, i det højeste havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
