Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amor vincit omnia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
din Isse, er ikke dit eget, Rynkerne flokker sig paa
din Pande, der hvælver sig over de indfaldne
Øjenhuler, og alle de mangfoldige Stillinger, som to
Fægteres Kaarder kan indtage i en Duel, tegner sig
i de tusinde Rynker om din tandløse Mund.
Eberhard, Eberhard, hvorfor strejfer ikke du omkring i
Skov og Mark! Døden vil kun saa meget hurtigere
skille dig fra din Skrivepult, du som ikke vil lade
Livet lokke dig fra den.
Farbror Eberhard sætter en tyk Blækstreg under
den sidste Linje. Og saa tager han op af Pultens
utallige Skuffer gamle gulnede Bunker af tætbeskrevet
Papir, alle de forskellige Dele af hans store Værk, det
Værk, der skal bære Eberhard Berggrens Navn gennem
Tiderne. Men netop som han har stablet den ene
Bunke ovenpaa den anden og stirrer paa dem i tavs
Henrykkelse, gaar Døren op, og den unge Grevinde
træder ind.
Der er hun, de gamle Herrers unge Herskerinde.
Hun, hvem de tjener og tilbeder mere end
Bedsteforældre tjener og tilbeder den første Sønnesøn. Der
er hun, hvem de har fundet i Fattigdom og Sygdom
og nu har skænket al Verdens Herlighed, som Kongen
i Eventyret gjorde ved den fattige Pige, han fandt i
Skoven. Det er for hende, at Valdhorn og Violiner
lyder paa Ekeby. Det er for hende, alt paa den
store Gaard aander, rører sig og arbejder.
Hun er nu rask igen, om end stadig meget svag.
Ensomheden i det store Hus trykker hende lidt, og da
hun ved, at Kavallererne er borte, vil hun se, hvordan
der ser ud i Kavallerfløjen, dette berygtede Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
