Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amor vincit omnia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Altsaa kommer hun sagte ind og ser sig om, ser
paa de hvidkalkede Vægge og de gultærnede
Sengeomhæng. Hun ser Göstas Drejebænk, Løwenborgs
Bord, hvor han spiller sin Beethoven paa malede
Tangenter, den udstoppede Krage over Kristian Berghs
Seng og Bjørneskindet foran Major Fuchs’s. I det
ene Hjørne ser hun den mærkværdige Væv, som er
Beerencreutz’s Tidsfordriv. Han har spændt Rendingen
ud paa Gulvet, og Islætten slaar han paa uden Hjælp
af Væverstol eller Skyttel. Hun ser Stolen ved
Kakkelovnen, hvor Fætter Kristoffer drømmer Livet hen uden
Daad og uden Navn. Patron Julius’s udskaarne
Madskrin, Liliecronas Violinkasse, Kevenhüllers Ransel
og Knortestok, Rusters Puncheske — alt ser hun,
men hun bliven forlegen, da hun opdager, at Stuen
ikke er tom.
Farbror Eberhard gaar hende højtideligt i Møde
og fører hende hen til den store Bunke beskrevet
Papir.
„Se, Grevinde,“ siger han, „nu er mit Værk
færdigt. Nu skal det, jeg har skrevet, ud i Verden.
Nu vil der ske store Ting.“
„Hvad vil da ske, Farbror Eberhard?“
„Ja, Grevinde, det vil slaa ned som et Lyn, et
Lyn, der lyser op og dræber. Lige siden Moses drog
ham frem af Sinais Tordensky og satte ham paa
Naadestolen i Tabernaklets Allerhelligste, lige siden
den Tid har han siddet tryg og rolig, den gamle
Jehova; men nu skal Menneskene faa at se, hvad han
er: Indbildning, Tomhed, Dunst, vor egen Hjernes
dødfødte Foster. Han skal synke sammen til intet!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
