Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amor vincit omnia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
kan udvikle sig til tusindfold vekslende Liv. Med
svimlende Tanke søger hun efter et Navn for Guds
Aands Tilstedeværelse i Naturen.
„Ak, Eberhard," siger hun, „hvad er Arbejdet?
Er det en Gud? Har det et Maal i sig selv? Nævn
et andet!"
„Jeg ved intet andet," svarer den gamle.
Men nu har hun fundet det Navn, hun søger,,
et fattigt, ofte skændet Navn.
„Farbror Eberhard, hvorfor nævner du ikke
Kærligheden?"
Da glider der et Smil over den tandløse Mund,
hvor de mange Rynker krydses.
„Her," siger Filosofen og slaar med sin knyt
tede Haand paa den store Bunke, „her myrdes alle
Guder, og jeg har ikke glemt Eros. Hvad er Kær
ligheden andet end Kødets Krav? Hvorfor skulde
den staa højere end Legemets andre Fordringer?
Gør Sulten til en Gud! Gør Trætheden til en
Gud! De er lige saa værdige. Men der skal være
en Ende paa Daarskaberne! Sandheden skal leve!"
Da sænker den unge Grevinde sit Hoved.
Saadan er det ikke. Det er ikke sandt, dette, men
hun kan ikke strides med ham.
„Dine Ord har saaret min Sjæl," siger hun,
„men endnu tror jeg dig ikke. Hævnens og Hadets
Guder kan I dræbe, men kun dem."
Men den gamle tager hendes Haand, lægger
den paa Bogen og svarer med Vantroens Fanatisme:
„Naar du har læst dette, maa du tro!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
