Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
i Traven, til den tynde Kærne falder ud af Aksetr
lad Kartoflerne raadne i Jorden; slip Hestene løs,
saa de ikke tørster ihjel i Stalden; lad Døren til
Kostalden staa aaben, saa Køerne kan komme under
Tag om Natten; tag Børnene med; thi Børnene
hører Gud til. Gud er med de smaa; han leder
deres Skridt. De skal hjælpe, hvor menneskelig
Klogskab slaar klik.
Kom alle, Mænd, Kvinder og Børn! Hvem tør
blive hjemme? Hvem ved, om Gud ikke har i Sinde
at bruge netop ham? Kom, alle I, som trænger til
Barmhjertighed, at ikke eders Sjæl en Gang skal
vanke hjælpelos om paa tørre Steder, søge Hvile og
ingen finde. Kom, Gud har taget hendes Forstand,,
og Skoven er stor.
Ak, hvem kan finde den Plet, hvor Granerne er
tættest og Mosset blødest! Ligger der ikke noget
mørkt derinde tæt under Bjergvæggen? Aa, en
Myretue. Lovet være den, som leder Daarens Vej,,
ikke andet!
Hvilket Tog! Ikke et højtidssmykket Festtog,,
som hilser Sejrherren, som strør Blomster paa hans.
Vej og fylder hans Øre med Jubelraab, ikke Pil
grimmenes Tog med Psalmesang og hvinende Svøbe
slag paa Vej til de hellige Grave, ikke Udvandrer
toget paa knirkende Lastvogne, som drager ud for
at søge ny Hjem til Mennesker i Nød, ikke en Armé
med Trommer og Vaaben; det er kun Bønder i
Arbejdsklæder af Vadmel med slidte Skødeskind,
kun deres Hustruer med Strikkestrømper i Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
