Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
og Børnene paa Ryggen eller hængende i Skør
terne.
Det er stort at se Mennesker samlet om store
Maal. Lad dem drage ud for at hilse deres Vel
gørere, for at prise deres Gud, for at søge ny Jord,
for at forsvare deres Land; lad dem drage! Men
ikke Sult, ikke Gudsfrygt, ikke Ufred har drevet
disse Mennesker ud. Deres Møje er forgæves, deres
Arbejde uden Løn, de gaar blot for at finde en
afsindig. Hvor mange Sveddraaber, hvor mange
Skridt, hvor megen Angst, hvor mange Bønner end
alt dette koster, bliver det dog ikke lønnet med
andet end at genfinde en stakkels vildfarende, hvis-
Forstand er hos Gud.
Kan man andet end elske dette Folk! Maa
ikke den, som har staaet ved Vejkanten og set dem
drage forbi, faa Taarer i Øjnene, naar han i Tan
kerne genkalder sig dem : Mænd med skarpe Træk
og haarde Hænder, Kvinder med tidligt furede Pan
der og de trætte Børn, som Gud skulde lede til det
rette Sted?
Det fylder Landevejen, dette Tog af sorgfulde
søgende. Med alvorlige Blikke ser de paa Skoven;,
de gaar med mørke Miner, thi de ved, at de snarere
søger en død end en levende.
Se, det sorte der under Bjergvæggen, er det
alligevel ikke Myrernes Grantue, men et omstyrtet
Træ? Lovet være Himlen, kun et omstyrtet Træ.
Men man kan jo ikke se saa nøje, da Granerne
staar saa tæt sammen.
Saa langt er Toget, at de forreste, de stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
