Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 2 1
den fattige ? Laa der ikke baade Kraft og Kløgt i
de fleste af Ansigterne? Var der ikke spillende
Humor i deres Tale?
Han elskede dem med en smertelig brændende
Ømhed, som tvang Taarerne frem i hans Øjne. Han
vidste ikke, hvad han vilde gore for dem, men han
elskede dem, alle som een, med deres Fejl og Skrøbe
ligheder. O Gud, om den Dag kunde komme, da
ogsaa han blev elsket af dem!
Han vaagnede af sin Drøm: hans Hustru lagde
sin Haand paa hans Arm. Folkene var borte. De
stod i dette Øjeblik ganske alene paa Trappen.
„Aa Gosta, Gosta, hvor kunde du?"
Hun holdt Hænderne for Ansigtet og græd.
„Det er sandt, hvad jeg sagde," udbrød han.
„Jeg har aldrig lovet Nygaardspigen at gifte mig
med hende. „Kom herhen paa næste Fredag, saa
skal du faa noget morsomt at se!" det var alt, hvad
jeg sagde til hende. Jeg kunde jo ikke gøre for,
at hun var forelsket i mig."
„Aa, det var ikke det; men hvor kunde du sige
til dem, at jeg var god og ren? Gosta, Gosta! ved
du da ikke, at jeg elskede dig, da jeg endnu ikke
havde Lov til det! Jeg skammede mig for disse
Mennesker! Jeg var nær ved at dø af Skam."
Og hun rystede af Hulken.
Han stod og saa paa hende. „O, min Ven,
min elskede," sagde han stille. „Hvor du er lykkelig,
som er saa god! Hvor du er lykkelig, som har saa
skøn en Sjæl!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
