Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunnet lave et Par Vinger til hver eneste en af
dem! Havde han blot kunnet give enhver af dem
Magt til at hæve sig op i denne friske Luft! Hvilke
Mennesker der da skulde blive af dem! Mindet om
hans eget Livs Elendighed forlod ham end ikke i
dette Sejrens Øjeblik. Han kunde ikke nyde blot
for sig selv. O, den Huldre! kunde han bare faa
fat i hende!
Da saa han med Øjne, der var næsten
blændede af det skarpe Sollys og den dirrende Luft,
at der var noget, der kom flyvende lige imod
ham. Store Vinger, der ganske lignede hans egne,
saa han bevæge sig, og mellem Vingerne
svømmede et Menneskelegeme. Gult Haar flagrede, grøn
Silke bølgede, vilde Øjne lyste. Der var hun, der
var hun!
Kevenhüller tabte Besindelsen. I vild Fart
styrtede han løs paa Vidunderet for at kysse hende
eller slaa hende — han vidste ikke ret hvilket —
men i hvert Fald for at tvinge hende til at tage
Forbandelsen bort fra hans Liv. I denne vilde
Fart svigtede hans Besindelse og hans Sanser ham.
Han saa ikke, hvorhen han styrede, han saa blot
det flagrende Haar og de vilde Øjne. Han kom
tæt ind til hende og strakte Armene ud for at gribe
hende. Da greb hans Vinger fat i hendes, og
hendes var de stærkeste. Hans Vinger revnede og
sønderreves, han selv blev svinget rundt og styrtede
ned, han vidste ikke hvor.
Da han igen kom til sin Bevidsthed, laa han
paa Taget af sit eget Taarn med den knuste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>