Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flyvemaskine ved sin Side. Han var fløjet lige løs paa
sin egen Vejrmølle, Vingerne havde grebet ham,
svunget ham rundt et Par Omgange og saa kastet
ham ned paa Taget. Saadan endte den Leg.
Kevenhüller var nu atter en fortvivlet Mand.
Ærligt Arbejde vakte Lede hos ham, og de vid
underlige Kunster vovede han ikke at give sig af
med. Dannede han endnu et Kunstværk og kom
til at ødelægge det, da vilde hans Hjerte sikkert
briste af Sorg. Og ødelagde han det ikke, da vilde
han sikkert gaa fra Forstanden ved Tanken om,
at han ikke kunde gøre andre nogen Nytte dermed.
Han tog sin gamle Svenderansel og
Knortestokken frem, lod Møllen staa for det, den var, og
besluttede at gaa ud og lede Huldren op.
Han skaffede sig Hest og Vogn, for han var
ikke mere saa ung og let til Bens. Og man
fortæller, at hver Gang han kom til en Skov, stod
han af Vognen, gik derind og kaldte paa den
grønklædte fra Krattet.
„Huldre, Huldre! det er mig, Kevenhüller! kom
kom!“ Men hun kom ikke.
Paa disse Rejser kom han til Ekeby, nogle
Aar før Majorinden blev forjaget. Man modtog
ham godt der, og der blev han. Og Skaren i
Kavallerfløjen blev forøget med en høj kraftig
Ridderskikkelse, en rask Herre, der ikke svigtede
hverken ved Ølkruset eller ved Jagtpartierne. Hans
Barndomserindringer kom igen: han tillod, at man
kaldte ham Greve, og han fik mere og mere
Udseende af en gammel tysk Røverbaron, med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
