Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræstens Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 8
Drabsmanden, var Søn af den gamle i Skovhytten.
Da Fanterne Søndag Eftermiddag sad sammen der
oppe, rakte de derfor gamle Jan Hok Brændevins
flasken hyppigere end ellers og talte med ham om
Fængselsliv og Fangekost og Forhør, for det kendte
de til.
Den gamle sad paa Huggeblokken i Arnekrogen
og talte ikke meget. Hans store, glansløse Øjne
stirrede ud over den vilde Flok, der fyldte Stuen.
Tusmørket var faldet paa, men det flammende
Fyrreved gav Lys. Det belyste Pjalter, Elendighed
og Nød.
Døren gik sagte op, og to Kvinder traadte
ind. Det var den unge Grevinde Elisabet fulgt af
Brobypræstens Datter. Sælsomt tog det sig ud for
den gamle, da hun, elskelig og straalende i sin
milde Skønhed, traadte ind i Lyskredsen fra Ilden.
Hun fortalte dem, at Gosta Berling ikke var bleven
set paa Ekeby siden Kaptajn Lennarts Død. Hun
og hendes Pige havde gaaet om og ledt efter ham
i Skoven hele Eftermiddagen. Nu saa hun, at der
her var Mænd, som havde vandret vidt omkring og
kendte alle Veje. Havde ingen af dem set ham?
Hun var kommen herind for at hvile og spørge, om
de havde set ham.
Et unyttigt Spørgsmaal. Ingen havde set ham.
De satte en Stol til hende. Hun sank ned
paa den og sad tavs en Tid. Larmen i Stuen var
forstummet; alle saa paa hende og undrede sig
over hende. Saa blev hun uhyggelig ved Tavs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
