Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræstens Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 9
heden, for sammen og søgte et ligegyldigt Æmne at
tale om.
Hun vendte sig til den gamle i Krogen. „Jeg
synes, jeg har hørt, du har været Soldat, gamle,"
sagde hun, „fortæl os noget fra Krigen."
Der blev kun en endnu uhyggeligere Tavshed.
Den gamle sad, som om han intet havde hørt.
„Jeg vilde gerne høre noget om Krigen af en,
som selv har været med," blev Grevinden ved; men
hun stansede pludseligt, thi Brobypræstens Datter
rystede paa Hovedet ad hende. Hun maatte have
talt upassende Ord; alle derinde saa paa hende,
som om hun havde forsyndet sig mod de første
Regler for det passende. Pludselig talte en af Kvin
derne med skarp Stemme.
„Det er nok hende, der har været Grevinde
paa Borg?"
„Det er det."
„Det var nok noget andet end at løbe om i
Skoven efter den gale Præst. Tvi!"
Grevinden rejste sig og sagde Farvel; hun
havde hvilet sig nok. Den Kone, der havde talt,
fulgte hende ud.
„Grevinden maa vide," sagde hun, „at jeg var
nødt til at sige noget, for det gaar ikke an at
snakke til den gamle om Krig. Han taaler ikke at
høre det Ord. Jeg mente ikke noget ondt."
Grevinden skyndte sig bort, men hun stansede
snart igen. Hun saa den truende Skov, det skyg
gende Bjerg, den dampende Sump. Det maatte
være uhyggeligt at bo her for en, hvis Sind var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
