Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margareta Celsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7 8
til et helligt Land. Hun saa gamle furede Ansigter
opklares, naar der taltes om de- Tider, som var
komne. De syge glemte deres Smerter for at prise
Glædens Dag.
„Vi vil alle være som den gode Kaptajn Len
nart," sagde de. „Vi vil alle være gode; vi vil tro
alle godt; vi vil ikke skade nogen. Det vil frem
skynde Guds Riges Tilkommeise."
Hun fandt alle grebne af den samme Aand.
Paa Herregaardene blev de mest trængende frit be
spiste. Alle, som havde Arbejder at gøre, lod dem
udføre nu, og paa alle Majorindens syv Jernværker
var Virksomheden i fuld Gang. Aldrig havde hun
følt sig raskere, end mens hun sad her og lod den
kolde Luft strømme ind i sit værkende Bryst. Hun
kunde ikke komme forbi en Gaard uden at standse
og spørge.
„Nu er alt godt," var Svaret. „Her var stor
Nød paa Færde, men Herrerne paa Ekeby hjælper
os. Majorinden vil forundre sig over alt, hvad der
er blevet udført der. Mølleværket er snart færdigt,
og Smedjen er i fuld Gang."
Det var Nøden og de hjerterystende Begiven
heder, der havde forvandlet dem alle. Ak, det vilde
vel ikke vare længe! Men det var dog godt at
komme tilbage til et Land, hvor den ene hjalp den
anden, og alle vilde gøre det gode. Majorinden
følte, at hun kunde tilgive Kavallererne, og hun
takkede Gud for det. „Anna Lisa", sagde hun,
„jeg gamle Menneske sidder her og tror, at jeg
allerede er paa Vej ind i de saliges Himmel."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
