Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margareta Celsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
meget her i Bjørnelandet; hun længes tilbage til sit
lyse Hjem. Du skal lade hende rejse; det er der
for, jeg giver dig Ekeby."
Men nu kom Grevinde Elisabet hen og knælede
ved Majorindens Seng. „Jeg længes ikke mere,
Majorinde. Han, som er min Mand, har løst Gaaden
og fundet det Liv, jeg kan leve. Jeg behøver ikke
at gaa kold og streng ved hans Side og minde ham
om Anger og Bod; Fattigdom og Nød og haardt
Arbejde vil nok opfylde det Hverv. De Veje, som
fører til de fattige og syge, kan jeg gaa uden Synd.
Jeg frygter ikke mere for Livet heroppe i Norden.
Men gør ham ikke rig, Majorinde, for da tør jeg
ikke blive."
Majorinden rejste op i Sengen.
„Al Lykke forlanger I for jer," raabte hun og
truede dem med knyttet Haand, „al Lykke og Vel
signelse. Nej, lad Kavallererne faa Ekeby, at de
kan gaa til Grunde. Lad Mand og Hustru skilles
ad, at de kan gaa til Grunde. En Heks og en Trold
kvinde er jeg, og jeg vil hidse jer til ondt. Som
mit Rygte er, vil jeg selv være."
Hun greb Brevet og slængte Gosta det i Ansigtet.
Det sorte Papir flagrede ned paa Gulvet. Gosta
kendte det godt.
„Du har forbrudt dig imod mig, Gosta. Du
har miskendt den, der har været en anden Moder
for dig. Tør du vægre dig ved at tage din Straf
af min Haand? Du skal tage imod Ekeby, og det
skal ødelægge dig, thi du er svag. Du skal sende
din Hustru hjem, saa at du ikke har nogen til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
