Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margareta Celsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
er den sidste Nat, vi har gennemvaaget sammen.
Jeg skal ikke høre den muntre Latter og de lystige
Viser; jeg skal nu skilles fra jer og fra alle de
andre glade Mennesker ved Løfvens Bred.
I kære gamle; I har i fordums Tider givet mig
gode Gaver. I kom til den ensomtboende med Bud
om Livets rige Omskiftelser; jeg saa jer udkæmpe
vældige Ragnarokskampe omkring mine Barndoms
drømmes Sø. Men hvad har jeg givet eder?
Maaske det dog vil glæde eder, at eders Navne
nævnes sammen med de elskede Gaardes. Gid al
Glans, der har været over eders Liv, maa falde over den
Egn, hvor I har levet! Endnu staar Borg, endnu
staar Bjørne, endnu ligger Ekeby ved Løfven, her
ligt omkranset af Fos og Sø, af Park og smilende
Skovenge, og naar man staar paa de brede Altaner,,
sværmer Sagnene omkring en som Sommerens Bier.
Men siden vi taler om Bier, saa lad mig for
tælle en lille Historie. Den lille Ruster, der som
Trommeslager gik i Spidsen for den svenske Armé,,
da den i i813 rykkede ind i Tyskland, kunde siden
aldrig blive træt af at fortælle om det vidunderlige
Land der sønderpaa. Menneskene var saa store
som Kirketaarne, Svalerne var saa store som Ørne,,
Bierne som Gæs.
„Naa, men Bikuberne da?"
„Bikuberne var som almindelige Bikuber."
„Hvordan kunde da Bierne komme ind i dem?"
„Ja, det blev deres Sag," svarede da den
lille Ruster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
