- Project Runeberg -  Kammerherre Bernt Anker:s liv og virksomhed 1746-1805 /
11

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Min Fader har fortalt mig, at en Herre som hed Kaae,
engang ved en Middag vilde Bernt Anker en Smule tillivs og
derfor udbrød, idet han hævede sit Glas:

„Jeg drikke vil en Skaal for Bernt Anker,
der er bleven stor kun ved sine Planker“.


I samme Øieblik svarede denne godmodigt:

„Aa, Anker og Planker — er Rim uden Tanker,
Ikke saa, — Hr. Kaae?“


Naar jeg anfører saadanne Replikskifter, da er det ikke fordi,
at jeg anser dem i og for sig at være interessante — uden for saa
vidt, som de jo give et lidet Billede af den Tids Aand og Sæder.

——————



Man har talt meget om Bernt Ankers Ægteskab. 27
Aar gammel blev han den 11te April 1773 gift med den da 36
Aar gamle, men elskværdige og yndige, af alle særdeles afholdte
Mathia Leuch, der var Enke efter den i 1768 afdøde Kjøbmand
Morten Leuch til Bogstad Gaard. Hun var en Datter af
Kjøbmand Peter Collett. De bleve viede af Brudgommens Fætter,
Slotspræst Sverdrup.

I forbigaaende vil jeg her nævne, at Bogstad efter Bernt
Ankers Død gik over til hans Broder Peder, i hvis Dattersøn,
Baron Herman Wedel-Jarlsbergs Eie Gaarden nu er.

Mathia Anker var som antydet en ædel og fin
Personlighed, der trolig stod sin Ægtefælle bi med Raad og Daad og som
forestod hans Hus paa en yndig og værdig Maade. Hendes
Gjæstfrihed og Gavmildhed var ligesaa stor som hendes Mands
og hendes Interesse for filantropiske Gjøremaal var levende.
Saaledes gaar der endnu Sagn om, hvor kjærligt hun tog sig af
Børnene paa det Ankerske Waisenhus, hvilken Anstalt hun og
hendes Mand stiftede paa deres 5-Aars Bryllupsdag d. 11te
April 1778 og som fremdeles er i Virksomhed. For 6 Aar
siden høitideligholdt den sin 100-Aarsfest.

Waisenhusets Lokale nedbrændte d. 1/1 1881. Anstalten
er senere flyttet til sit nybyggede Hjem ved St. Hans-Hangen,
der indviedes af Pastor Dop d. 3/11 1882.

Stiftelsens Kapital udgjør omtrent 120,000 Kr., hvortil
kommer et Beløb af 54.000 Kr., der i 1880 er indkommen ved
Salg til Kristiania Kommune af dens tidligere Eiendom, der
bestod af en stor Have i Nærheden af Vor Frelsers Gravlund.
Det sidstnævnte Beløb er anvendt til Indkjøb af Tomt i
Gjedemyrsveien No. 35 og til dens Bebyggelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:52:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berntanker/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free