Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mine rolige Dage med et Liv fuldt af Uro med Udsigt til
gruelige Scener, ja, om jeg end i disse blev et OffeU o. s. v.
I 1790 sendte Gustaf den 8die sin Yndling Baron Gustaf
Mauritz Armfelt (der dode som russisk General den \ 1814)
til A\ ermel and, hvor han i Hemmelighed havde Møde med
nogle norske fremragende Personer, der vare misfornøiede med
Fa.‘drelandets politiske Forhold til Danmark. Der har gaaet
Rygte om. at Bernt Anker var blandt disse af Armfelt
saa-kaldte norske Hovedmænd, men noget Bevis herfor
foreligger ikke.
Henrik AVergeland omtaler i sin „Norges
Konstitutions-Historie" denne Sag paa en Maade, som tyder paa, at han
har troet paa disse Rygter. A’ed samme Leiiighed udtaler
han sig temmelig skarpt om Bernt Anker. Han siger saaledes
Side 35 blandt andet følgende:
..Her støde vi i den Fornemste af disse formummede
Figurer i de ode og mørke Grændseskove, sandsynligvis paa
Bernt Anker. Norges største Handelsmand, ophøiet i
Adelsstanden og til Kammerherre, en Nobile. hvis Aand og
Dannelse havde meget at den Tids Pailletters Glimmer, ligesom
dennes saa brugelige Filegransarbeider ikke var finere og mere
indviklede end hans intrigante Karakter.........De Frænder
og Yenner, der grupperede sig om ham og hans Bord, gave
ham den storste politiske Betydning. Denne Mand og hans
Nærmeste nærede, — gjennemtrængte af Tidens Aand —
Tanken om vidtstraktere Emancipation end Indrømmelsen
af et Universitet".
I Annteren. 1790—91 udtalte Anker sig tvdeligt mod det
svenske Spioneri, som Gustaf den Bdies Yen. den engelske
Sir Sidney Smith - senere Seirherre ved St. Jean d’Acre i
Syrien - mistænktes for at drive i Kristiania. Denne Mand
tilbragte nemlig den nævnte Vinter her og var Julen over
hos Colletts paa Fladeby. Saaledes skriver Anker blandt andet
til sin Fætter Carsten: „Stiftamtmand Kaas søger at udspionere
Sir Sidney, men det lader sig neppe gjøre, da Sidney er klog
og ficr. Det er godt", tilføier han. „at visse Familier elske
Kronprindsen. thi ellers kunde han miste Norge. Penge, Skibe
og Folk ved man at faa. men vær tryg, jeg skal nok sørge
for. at alt det skal falde sammen1*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
