Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa i Norges afsides og fredelige Hovedstad afsatte den
franske Revolution nogle smaa Efterdønninger.
Flere af Kristiania høiere Embedsmænd følte Sympathi for
Revolutionen. Nogle af Byens Handelsmænd grebes af
Begeistring for det Friheds- og Ligheds- og Uafhængighedsraab.
der lod hid fra Frankrig, - dog kjølnedes denne Fornemmelse
snart hos Handelsstanden, da der i -1703 skede et Opløb at
Arbeidsklassen, dertil opftammet af endel Hokere, der følte stærk
Uvillie mod de større Kjøbmænd.
I 1795 forefaldt der et Opløb af større Betydning, navnlig
mvntet mod Bernt Anker:
Den 14de Juni vilde han sende 100 Tdr. Korn paa et at
sine Skibe til sine. Folk i Moss. Olen da Skibet henimod
Midnat skulde gaa afsted. samledes en klasse Mennesker paa
Toldboden, navnlig Folk fra Grønland og Fjerdingen, der
raabte paa, at man med Magt maatte hindre I dskibningen, da
Anker antoges at ville udføre Kornet til Frankrig, hvilket
var forbudt. Anker gik ned i Sværmen og meddelte, at han
- som Bevis paa. hvor vel han mente det med den fattigt
Del af Befolkningen i Kristiania —- vilde forære denne det
hele Kvantum Korn. Men nu blev Raseriet kun meget værre
Pøbelen raabte, at Anker herved paa den klareste Maade
erkjendte, at have havt ulovlige Hensigter med sit Korn. En
hel Del skrem at Anker foruden Kornet ogsaa skulde forære
dem Skibet; Byfogden lod nu endelig endel Skraalere
arrestere, hvorefter Spektaklet blev endnu galere. Urolighederne
tiltog saaledes, at Kommandanten, Generalmajor Kaltenborn.
maatte indfinde sig i Spidsen for den da omtrent y00 Mand
stærke Garnison. Stiftamtmand Fredrik Moltke ansaa sig
imidlertid — mærkeligt nok — berettiget til at forbyde
Kommandanten at skyde skarpt, hvilket Forbud denne rettede sig efter,
hvoraf Følgen var. at han naturligvis intet kunde udrette.
Tumulten tiltog derfor under det hele næste Døgn. Da det
paany blev Aften, fik Pøbelen større Mod. og der hørtes
Trud-sler om at stikke Grosserernes Bordtomter i Brand. Man var
nu svag nok til at løslade 4 Arrestanter. Tumulten stilnede
efterhaanden af henimod Morgenen den 10de Juni. Hos
Mængden herskede der dog endnu længe en taabelig Mistanke mod
Handelsstanden for at have blottet Landet for Levnetsmidler,
hvortil kom Misundelse mod visse Huses fortrinlige Velstand.
I sin Novelle „Moderen" omtaler Mauritz Hansen denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
