Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøn, som er paa Tapetet, hvor Tjenestepiger
og Gaardskarle, Domestiker og Bønder,
Smaaborgere og Haandværkere, Proprietærer og
Skuespillere, Pudsenmagere og Skjøger og gamle
Kjærlinger føre Ordet frit; han bruger med fuld
Dristighed og Hensynsloshed Sproget fra
Datidens Gader og Dagligstuer, ja fra dens
Borgestuer og Kjøkkener; ikke saaledes, at man
nogensinde faar Indtrykket af, at han selv har
været en stærkt sanselig Natur — han er det
saa lidet som en ømt erotisk — men saaledes,
at man føler den humoristiske Iagttager, der
véd Besked, og som, selv i sit Tankeliv ude af
Spillet, ser ned paa den hele Treiben med højst
aarvaagent Blik for dens komiske Sider, altid
rede til et Smil og en Spøg.
Meget interessant er det nu at se, med
hvilken Bestemthed Holberg, som først henad
sit fyrretyvende Aar begynder at skrive
Skuespil, i den store Proces mellem Ungdommens
Drifter, dens forelskede Hang og dens
Fornøjelsessyge, og saa Alderdommens Strenghed,
dens som Moraliseren forklædte Impotens og
dens Alvor, der former sig som Vrantenhed,
overalt og haardnakket paa ethvert Punkt tager
Ungdommens Parti. Hør Leonard i Mascarade:
«Han vil nok blive ærbar, Svoger. Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
