Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo været ligedan i vor Ungdom, og ikke vendet
Verden Ryggen, førend den vendte os Ryggen.
Dersom vi bleve ligesaa friske og muntre igjen,
som vi var for 20 Aar siden, gik vi paa
Mascarade igjen; naar vi forfølger vore Børn
for de Vellyster, som vi selv udi vor Ungdom
har øvet, men nu ved Alderen ere blevne
ubequemme til, lader det, som vi giør det af puur
Misundelse. Det lader for os, ligesom een, der
har Liig-Torner, og derfor fordømmer Dantzen».
En moderne nordisk Digter, der skrev i
Holbergs Alder, vilde i Regelen tænke og tale
hverken som hans Henrik eller som hans Leonard,
men som hans Jeronimus, hvor denne er
værdigst. Men Holberg staar højt over dette sit
Kreatur. Man læse i Diderich Menschen-Skræk
Scenen mellem Jeronimus og Henrik.
Henrich.
Maa en Far ikke glæde sig ved, at hans Søn træder
i hans Fodspor? Har ikke Hr. Jeronimus selv fortalt, at
han var ganske gal af Kierlighed til et fornemme
Fruentimmer udenlands?
Jeronimus løfter sin Stok.
Tør din Hund bebreyde mig, at ....
Henrich.
Det være langt fra. Jeg siger saadant til Hr. Jeronimusses
Berømmelse; thi jeg vil ikke give 4 Skilling for et
ungt Menneske, der ingen Kierlighed har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
