Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeronimus
Kierlighed og Kierlighed er to Ting .... Jeg har selv
løbet gal i min Ungdom, jeg bekiender min Feyl; men jeg
har begrædt mine Synder, og giort Poenitentze derfor.
Henrich.
Monsr. Leander vil ogsaa giøre Poenitentze, naar han
bliver gammel.
Det er da regelmæssigt gjennem den ældre
tolerante Borger eller gjennem den livlige
opvakte Tjener, at Holberg lægger sine
Sympathier for Livsglædens Ret for Dagen.
Sjældent eller aldrig derimod har han formaaet at
lade Naiveteten i dens guddommelige Simpelhed
og Renhed blotte Konveniens og Hykleri.
Pseudonaiveteten maa hos ham (som hos La
Fontaine) stadigt erstatte den virkelige Barnlighed.
Jacob i Erasmus Montanus kommer den
nærmest, men selv han er dog yderst snild og
bevidst. Holberg, der undertiden — som i
Jule-Stuen — indfører Børn paa Scenen, har ikke
vidst at drage en nærliggende Fordel af deres
Naivetet. Paa dette Punkt sporer man Pebersvenden,
der ingen stadige, daglige Iagttagelser
har havt at ty til. Børnene hos ham repetere
mekanisk og komisk deres Skolemesters
stakkels Lærdom, men af Naivetetens Urforstand,
der tidt, saa sikkert som ubevidst, træffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
