Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse af den romantiske Atmosfære i Jena
foretog han en Svingning over mod Kunst og
Poesi. Han taler nu om Betydningen af den
naturvidenskabelige Revolution, han har
gjennemført, ikke blot for Filosofien, men for det Højeste
og Sidste, Poesien. Han deler, som man ser,
Romantikernes Forgudelse af Ordets Kunst.
Naturfilosofien, siger han nu, er ikke blot
udsprungen af Poesien, men stræber tilbage mod
Poesien som mod sin Kilde. Den viser sig
endda kun som Middel til et Maal, og dette
Formaal, det højeste og sidste, er Poesien. Det
gjaldt for ham om at finde en ubetinget
Harmoni mellem Nødvendighedens og Frihedens,
det Ubevidstes og det Bevidstes Verden. Han
fandt den i Kunstanskuelsen og Kunstfrembringelsen;
thi i Geniets Virksomhed og denne
Virksomheds Resultat gik det Bevidstløse og
Bevidste i ét; Geniet var intet andet end den
igjennem Frihed virkende Natur. Kunsten var
for Filosofen det Højeste, fordi den aabnede
ham det Allerhelligste, gav ham Indblik i
Helligdommen, hvor det, der var adskilt i Naturens
og Historiens forskjellige Verdener, brændte som
i én Flamme — Lampens.
Naturen var for Schelling Aandens endnu
bevidstløse Poesi. Kun som Helhed fremstillede
Naturen det Uendelige; men hvert enkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
