Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstværk indeholdt det. Kunsten var da Filosofiens
eneste sande, evige Organon og Dokument.
«Det er at vente,» hedder det i hans Værk,
Den transscendentale Idealismes System (1800)
«at, som Filosofien i sin Barndom udgik fra
Poesien, saaledes vil den og med den alle
Videnskaber, som lige saa mange skilte Strømme,
atter flyde ud i Poesiens almindelige Ocean.»
Her er det som hørte man tydeligt Romantiken
banke paa Videnskabens Dør og true meel
at sprænge Døren; ja det er, som saa’ man
den fremmanede Poesiens Aand overvælde den
videnskabelige Erkjendelses Aand.
Ser man nu fra denne Højde tilbage paa
Aladdin og Nureddin, forstaar man bedre,
hvorfor Nureddin i Digtningens Løb stedse bliver
ringere, ubetydeligere.
Først er han Troldmanden, den altskuende,
den store Mester, der øjner Lampen tusind
Mile borte dybt i Jordens Skjød; kun det
udvortes Redskab er han ikke. Han staar da fra
først af overfor Aladdin omtrent som Steffens
overfor Oehlenschläger; han har alle Ideerne,
som den anden ikke har, kun kan han ikke
sætte dem paa Vers.
Saa forvandler han sig, bliver den marvløse
Flid, den malmløse Misundelse, det sammenstykkende
Pedanteri, indtil han ender med som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
