Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bejler at holde Foredrag for Gulnare om at han
som Barn havde Orm og nu lider under en
daarlig Mave. Saa endelig faar han sin Straf,
idet Gulnare forgiver ham, og Aladdin siger
ham hvasse Sandheder — «forgiftigt Kryb!» —
under Dødskampen.
Hvad er Nureddins stigende Filisteri andet
end Romantikens stigende Haan over den
grublende Forsken, end Poesiens Selvforgudelse,
Digterens Overlegenhedsfølelse, og hvad er det, som
aabenbarer sig i denne Dødsscene andet end det,
vi hos Schelling allerede saa’: Poesiens Aand,
der overvælder og forgifter Erkjendelsens Aand.
Forstaar man dette ret, saa indser man
klart, hvorledes et Kunstværk af denne Rang
bliver til.
Der staar han, denne Aladdin, med den
straalende Lampe højt i sin Haand, som
Indgangsskikkelse til Danmarks hele Aandsliv i
dette Aarhundrede, lig en gigantisk Fyrtaarnsstatue,
der belyser Indløbet til en Havn.
Se paa ham, han sprudler af Liv og Ungdom,
stor og smuk, brunøjet og stærk, med to
spillende, mørke Soløjne — et idealiseret Portræt
af den rødkindede, 25aarige Yngling, som digter
ham og leder sit Blod over i hans Aarer.
Den varme Stemning, i hvilken han er
undfanget, det er ingen blot historisk, det er den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
