Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle Aar senere leveret et fuldstændigt
Modstykke til det.
Den polære Modsætning til Aladdin hedder
Per Gynt. Som Aladdin er Fantasivirksomhedens
Forgudelse, er Per Gynt en Krigserklæring imod
den. For Oehlenschläger er Fantasilivet det
højeste, for Ibsen det farligste og sikrest
nedværdigende af Alt. Indbildningskraften er
Aladdins Lykke og volder hans Geni; den er Per
Gynts Ulykke og foraarsager hans Usselhed.
Den selvsamme Magt, der for Oehlenschläger
er Sandheden og Livet, er for Ibsen Løgnen,
der gaar udenom Livet.
Den unge Aladdins Forhold til Morgiane
er varieret i Per Gynts Forhold til sin Moder.
Ogsaa Per har Storhedsdrømme, der møde
Moderens Tvivl. Og Per lyver ikke ligefrem; han
fantaserer. Han ser sig, saasnart han lukker
Øjnene, som Triumfator, ridende, som Aladdin,
forrest paa den guldskoede Hest med det store
Følge efter sig — «Kejser Per Gynt og hans
tusinde Svende.»
Han indbilder sig halvvejs at kunne hexe,
at kunne mane Aander som Aladdin; han møder
Skoggerlatter som Aladdin, naar han taler om
sine Trylle-Ævner, og det lykkes ham endda,
som Aladdin, at besejre Moderens Vantro: hun
bliver som Morgiane tilsidst begejstret for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
