Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønnen; hun har Øjeblikke, hvor hun tror, han kan
ride gjennem Luften paa Bukke.
Ogsaa her bygger Helten et pragtfuldt Hus:
«Gjildt skal der bygges, Taarn og Fløj skal der
være paa Tagryggen .... Fremmede Folk skal
undres paa, hvad det er, som skinner langt borti
Aasen.» Kun at alt dette er Indbildning,
Indbildning eller Løgn. Ingen Ringens Aand bærer
denne Per igjennem Luften; ingen Lampens
Aand bygger ham noget Palads; og naar ogsaa
han bliver Østerlænding, forenet med en
Araberinde og hyldet som Sultan eller Profet, saa er
alt dette kun som Parodi, som blodig Karikatur
af Aladdins Forhold til Gulnare og Hyldning
som Sultan. Thi medens Aladdin er Digteren
i Datidens triumfatoriske Mening af dette Ord,
er Per Gynt fra først til sidst det, han hører
udsige, hvor han spørger til sit Eftermæle i
Hjemmet; en vederstyggelig Digter.
At Ibsen under Udarbejdelsen af Per Gynt
nogensinde skulde have havt Aladdin bevidst i
sin Tanke, forekommer mig ganske usandsynligt.
Men den Lighed, der glimter frem i Forholdet
mellem Sønnen og Moderen, har beslægtede
Konsekvenser. I begge Digtninge er jo Helten
en Enkes eneste Søn og Moderen en komiskrørende
Person. I Aladdin se vi Sønnen, afsindig
af Fortvivlelse, sidde ved Moderens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
