Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Revolutionens store Arvetager og
Testamentfuldbyrder. Under disse Verdensforhold var det,
at den danske Digter sad paa sit Tagkammer i
Paris, følende ganske som en Tysk for Tyskerne,
blot nedsunket i Novalis’s og Tieck’s, i
Schlegelernes og Steffens’s Verden, afvexlende
fortabt i deres Skrifter og polemiserende imod
dem, uden andet Forhold til Frankrig end det,
hvori han kom ved en eller anden lidenskabsløs
Amourette.
Han underkastede under Oversættelsen Aladdin
en hel Omstøbning, gav den en romantisk
Gjendøber-Daab.
Efter den romantiske Æsthetik var jo Fantasi
Livskilden. Saa lidt som der for Romantiken
var Tale om tro Opfattelse og Gjengivelse
af den ydre Verden, saa lidet stræbte den mod
en harmonisk Samvirken af Forstand og Følelse
med Fantasien. Romantiken udrev Fantasien af
dens organiske Sammenhæng med Sjælens andre
Virksomheder og erklærede den for den eneste
retmæssige Repræsentant for Digtekunstens Rige.
Den løsrev Fantasien fra Forstanden; Tænkningens
Love blev ikke blot ophævede ved en
højere poetisk Forestillingsfølge, men der
erklæredes dem Krig. I Steden for
Aarsagssammenhæng traadte i den halvt overnaturlige
Verden Tilfældighed og Lune. — Den løsrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
