Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er forbundne som ved et Strengespil, saa at
enhver Berøring af en Tangent i Yderverdenen
fremkalder en hemmelighedsfuld Klang fra den
fjerne indre Verden. Men ingen Forstand kan
opdage de usynlige Strenge; kun begejstret
Fantasi aner deres Tilværelse og svinger sig let
og sikkert over fra den ene Verden til den anden.
I Tiecks og Heibergs Alferne f. Ex. har
man de to Verdener tydeligt adskilte og
forbundne. Der er en Hule under Jorden, hvori
man kan dumpe ned, og hvor en overnaturlig
og underjordisk Verden aabner sig. Saaledes
ogsaa i Syvsoverdag, Mester og Lærling og
utallige andre romantiske Skuespil.
Hulen i Aladdin havde oprindeligt, i den
danske Text, en ganske anden Karakter; den er
dér et æventyrligt Led i et æventyrligt Hele.
Den virker ikke symbolsk, men med fuld
sanselig Pragt. Den betyder ikke andet end hvad
den er: Lampens Opholdssted, indtil en Dødelig
bemægtiger sig Skatten. Den kommer derfor
heller ikke mere for i Digtet efter at Skatten
er løftet.
Men idet Oehlenschläger fordyber sig i
romantisk Reflexion, tilfredsstiller dette naive
Forhold ham ikke mere. Hulen udvider sig, udvides
og uddybes af hans borende Forstand saa længe,
indtil denne Hule udhuler og undergraver hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
