Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtet for ham. Den bliver ham saadan noget
som det Sted i Jordens Indre, hvor i Goethe’s
Faust Mødrene bo. Hans endnu for faa Aar
siden saa sunde Fantasi er paa én Gang bleven
angrebet af taageagtig Følsomhed og af
quasi-videnskabelige Tendenser.
Det rent Menneskelige i Digtets Slutning
er ham ikke nok; hans i Tyskland opstaaede
nye Attraa forlanger det Metafysiske, det
Verdens-omspændende.
Hvor simpelt og menneskeligt ender ikke
den danske Aladdin! Da Hindbad er fældet
og Storveziren har forkyndt den gamle Sultans
Død og Aladdins Tronbestigelse, følger Aladdins
Slutningsreplik, som indledes med de dejlige
og berømte Ord: Dernede gik jeg som en lille
Dreng. De afsluttende Linjer lyde:
Hvor sælsomt er dog Menneskenes Liv!
Et Vink og flux vi er det gamle Støv.
Kom, Elskte! lad os vandre hen at se
Din Faders fromme Smil i Dødens Nat,
Og lad os saa, mens Folket tilbereder
Her til vor Kroning rundtom festlig Lyst
Henvandre uden Porten hist og sætte
Os eftertænksomt ned et Øjeblik
Paa Morgianes Grav ved Hyldetræet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
