Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig, skjønt det Romantiske stadigt fremstilles
som Nutidens Ideal og det Poetiskes Højdepunkt.
Heiberg føler ikke, at han ved at lade
Skjønheden udenfor Kunsten standse med
Menneskeskikkelsen, ved altsaa ikke at medtage
Stemningslivet som elementær Skjønhed eller
Kunststof, ganske berøver Musiken dens
Gjenstand og at han endvidere ved at forbigaa det
hele Menneskelivs spredte Skjønhed i Samfund
og Historie ganske berøver Poesien dens Æmne.
Han føler ikke, at han lige saa godt kunde have
brudt af allerede ved Elementerne til Symmetri
i den uorganiske Natur, og kunde have udraabt:
Disse Elementer behandler og idealiserer
Bygningskunsten.
Men dette hænger sammen med, at det
for Heiberg som for alle de danske og tyske
Romantikere i Grunden er en helt fremmed
Tanke, at Poesiens Opgave skulde være denne
simple: en fortolkende Fremstilling af
Menneskelivet. Saa utroligt det klinger: det er for
Heiberg slet ikke dette, det gjælder om. Spørg
ham: Hvad skal Poesien fremstille? og Svaret
vil lyde: Det Poetiske.
Det Poetiske er umiddelbart som Stof noget
Skjult, Fint, en Duft, en Stemning. I sit
Væsen er det ikke andet end det Skjønne, der
er ét med det Gode og Sande. For Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
