Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tre Led: det Umiddelbare eller den fødte
Enhed — Negationen — og Negationens Negation,
den tilvejebragte Enhed, hvilket tredje Led atter
bliver det første i en højere Kreds.
Det Skjønne er da Idyl, Elegi og Lyrik.
Hvorfor indses ikke. Vi erfare kun, at
Mineralverdenen som det Skjønne i dets Umiddelbarhed
svarer til den rolige, idylliske Skjønhed (paa et
vildt Bjerglandskab har Heiberg øjensynligt ikke
tænkt), at Planteverdenen med sin Retning mod
Lyset og Himlen udtrykker den elegiske Stræben
mod et fremmed Objekt, og at Dyreriget, som
er den højere Enhed af Mineral og Plante,
tillige er Enheden af det Idylliske og Elegiske,
hvad atter vil sige det Lyriske — paa Grund
af den fri, vilkaarlige Bevægelse.
Det stemmer imidlertid ikke med andre
Punkter i Systemet. Hvor vi naa til Poesien,
har Heiberg Brug for Lyriken som umiddelbar.
I Poetiken dekreteres det da ogsaa uden videre,
at det Lyriske er det Umiddelbare og det
Idylliske den højere Enhed, medens det i
Naturrigerne er lige omvendt.
Over denne Vanskelighed kommer forøvrigt
en hegelsk Tænker forholdsvis let, den beror
paa Naturens Svaghed og Ufornuft: Naturen
staar for lavt til at kunne fastholde Begrebet.
Men, tilføjes der undskyldende, det rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
